Louis Poulsen relancerede den unikke og verdenskendte Radiohuspendel i 2016. Pendlen er oprindeligt designet af Vilhelm Lauritzen i 1945 til radiohuset i København. Pendlen er fremstillet af mundblæst opal glas med ophæng af børstet messing. Messingen er ikke overfladebehandlet og vil med tiden ændre sig og få en unik patina.
VL45 pendlen fra Louis Poulsen fås i størrelserne Ø175, Ø250 og Ø370. Selve opalglasset består af 3 lag hvoraf inderste og yderste lag er gennemsigtig og det midterste lag er hvidt. Det giver det smukke og unikke udtryk som vi kender så godt. Brug pendlen for sig selv eller som en klase på kryds af størrelser.