2,5 personers sofa designet af Børge Mogensens søn, men det var arkitekt sønnen Peter Mogensen, som fuldendte sin fars sidste møbelserie. De ekstra brede siddehynder bryder formaliteten i Børge Mogensens design med en indforstået respekt.
Med et udsøgt valg af materialer, konstruktion og udførelse, er modellerne i serien Børge Mogensen Select Collection af fineste kvalitet og helt enestående i evnen til at ældes med skønhed.
Mogensen designede prototypen til den første sofa 2213 til sit eget hjem i 1962. Ambitionen var intet mindre end at skabe den ultimative sofa. I dag ses lædermøblerne i ambassader, ministerkontorer, luksushoteller og private hjem over hele verden.
Børge Mogensen fandt inspiration til møbelserien i britiske Hall Porter’s-stole samt i læremesteren Kaare Klints sofaer fra 1920’erne. Ud over de funktionelle og æstetiske egenskaber bygger Børge Mogensen Select Collection på Fredericias mere end hundrede år gamle polstertraditioner. Traditioner som Mogensen moderniserede, og dermed bevarede, som en væsentlig del af Fredericias design-DNA.
Børge Mogensen Select Collection er skabt ud fra en kompromisløs holdning til kvalitet. Fra den indre rammekonstruktion i massiv træ og det nøjagtige blandingsforhold mellem dun og skum i puderne, til den fine og ubrudte keder i alle syninger. Møblets stramme form bevares med tiden takket være den høje kaliber i Fredericias læderkollektion og det tidskrævende præcisionsarbejde, der kræves ved polstringen.