Indtast din søgning
 
TjekGratis fragt i hele DK v/køb over 399 kr.*
TjekHurtig levering 1-4 hverdage på lagervarer
TjekLang returret 30 dage
Trustpilot Anmeldelser
E-mærket E-mærket
KundeklubMit Interiør+ Sidst seteSete FavoritterGemt
Indkøbskurv
Indpakning
Fragtomkostninger29,00 DKK
Total0,00 DKK
1-4 dages leveringGælder alle lagervarer
Gratis fragti hele DK v/køb over 399 kr.
75893395Alle hverdage 10.00-15.00
Trustpilot Trustpilot
MenuMenu
Luk
Produkter

Ledige stillinger hos Interiør A/S
Hos Interiør A/S søger vi lige nu medarbejdere til lager, logistik og salg.


Er du vores nye lagermedarbejder ?
 

Ønsker du en arbejdsplads med god stemning og glade kollegaer, så er det dig vi mangler på vores lager hos Interiør A/S. Sammen med et hold på seks engagerede lagermedarbejdere vil du have din daglige gang på vores interne pakkelager samt vores fjernlager med større møbelforsendelser. Her vil du i fællesskab med dine kollegaer skulle plukke og pakke dagens ordre, stå for at forbedre den daglige lagerlogistik og, i det hele taget sikre et effektivt lager. Som lagermedarbejder har du også ansvar for at holde et overblik over ugens varemodtagelser og afsendelser med de forskellige fragtfirmaer, idet dette er til stor gavn for den samlede logistik, drift og kundeservice i både butik og webshop.
Interiør A/S rummer en 700 kvm butiksudstilling samt onlinebutikkerne Interiorshop.dk ineriorshop.se og interiorshoppen.no. Herfra sælges primært danske kvalitetsmøbler, lamper og interiør fra mærkerne Montana, Louis Poulsen, Carl Hansen og søn, mm. Derfor er kvalitet og omhyggelighed i vores forsendelser en meget vigtig del af den samlede oplevelse af Interiør A/S.
I tæt samarbejde med dine kolleger på lageret bliver dine primære opgaver varemodtagelse af forsendelser fra vores leverandører, opfyldning af produkter på hylderne, pluk og pak af interiør og møbler til forsendelse og administration af indkomne ordrer samt optimering på lageret. Vi forventer også, at du deltager aktivt i forbedringsprojekter og lagermøder. Har du i forvejen erfaring med at optimere og arbejde med processerne på et lager er det en fordel.

Vi tilbyder:
Fleksible arbejdstider i hverdagen mellem 8.00 – 17.30
Timelønnet stilling på 30-37 timer om ugen
Arbejdstøj og sikkerhedssko

Vi forventer:
At du er udadvendt, serviceminded og i godt humør
Er struktureret og kan holde overblik over lageret og vekslende arbejdsopgaver
Har kørekort kategori B
Er ansvarsfuld og mødestabil
Det kan forekomme at man skal hjælpe vores interne chauffør med leveringer


Hos Interiør A/S kommer du til at indgå i et blandet team af engagerede medarbejdere, der hver dag har sin daglige gang i vores indretnings- og møbelbutik.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores team:  www.interiorshop.dk/shop/cms-Kundeservice.html


 Ansøgning sendes til Janus Mortensen

Ansøgning og CV sendes til jm@interiorshop.dk i PDF format. For spørgsmål ring 75893395


Er du vores nye chaufførmedhjælper?

Interiør A/S søger lige nu en frisk og imødekommende chaufførmedhjælper, med tiltrædelse hurtigst muligt. Hos Interiør A/S er god kundeservice en vigtig del af vores hverdag, hvorfor vi så vidt muligt selv ønsker at levere og montere hos vores kunder. Vi sælger klassiske kvalitetsmøbler designet af Børge Mogensen, Hans J. Wegner mm. derfor er kvalitet i vores leveringer til kunderne en vigtig del af den samlede oplevelse af Interiør A/S.
Dine hovedopgaver vil være at indgå i en kørselsordning hvor der leveres møbler til hele Danmark samt monteringsopgaver hos kunderne. Der vil forekomme tunge løft i hverdagen ved leveringer hos kunderne, på lager og i butikken. Der skal påregnes lange køreture til Sjælland 1-2 gange om måneden.
Det kræves, at du har kørekort B, er smilende og at du er i fin fysisk form og kan tage fat. Efter oplæring vil der opstå mulighed for at køre egne ruter.
Stillingen er timelønnet 16-24 timer og arbejdstiden vil være fordelt på 2-3 dage om ugen i tidsrummet 8.00 – 16.00. Dette kan aftales nærmere.

Vi tilbyder:

Arbejdstøj og sikkerhedssko
Nyere biler med sikkerhedsudstyr
Fleksible arbejdstider
Udviklingsmuligheder i en virksomhed i rivende vækst

Vi forventer:
At du er udadvendt og serviceminded
Er struktureret og kan holde overblik over dine kørselsruter.
Har kørekort kategori B og minimum 1 års regelmæssig kørselserfaring
Er ansvarsfuld og mødestabil
Hvis man er montør eller har håndværker egenskaber vil det være en fordel

Som Chauffør hos Interiør A/S kommer du til at indgå i et blandet team af engagerede medarbejdere, der hver dag har sin daglige gang i vores indretnings- og møbelbutik.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores team:  www.interiorshop.dk/shop/cms-Kundeservice.html
Ansøgning og CV sendes til Janus Mortensen på jm@interiorshop.dk i PDF format.
For yderligere spørgsmål om stillingen - ring 75893395


Er du vores nye Salgskonsulent i butikken ?

Interiør A/S søger en salgskonsulent med sans for indretning til vores butik i Kragelund.
Interiør A/S har eksisteret siden 1994 og har både en fysisk butik såvel som flere onlinebutikker, heriblandt interiorshop.dk. Interiorshop.dk har eksisteret i 8 år og udvikler sig rigtig fornuftigt. Hos Interiør A/S har vi fokus på at arbejde Cross Channel, hvor der er en klar synergi mellem vores produktudvalg og kundeservice i butikken såvel som online. Interiør A/S forhandler danske design brands som Louis Poulsen, Muuto, &Tradition, Montana, Audo, Carl Hansen & Søn, Vipp og mange flere.

Stillingen:

I den daglige rolle vil du arbejde med salg og indretning til private såvel erhvervskunder i Danmark. Arbejdet vil foregå med udgangspunkt i en fast hverdag i butikken, men der vil jævnligt forekomme besøg hos vores kunder.

Nogle andre af dine opgaver vil også være:

Kontakt til nuværende leverandører samt udvælgelse af nye
Indretning af butikken så det altid er inspirerende

Indtastning af ordre i ERP system

Generelle opgaver i forbindelse med salg, varebestilling, opfølgning på tilbud mm.

Du skal gerne have erfaring med:
Vi forestiller os at du har en faglig viden som kan bruges til at varetage ovenstående opgaver samt erfaring fra tilsvarende stilling inden for detail. Det er vigtigt at du har en bred viden inden for dansk møbeldesign og kan indgå direkte i vores salgsteam med en begrænset oplæring.

Vi lægger vægt på følgende personlige egenskaber:

En motiverende person som kan indgå i et ungt og dynamisk team med en uformel tone
Har en forretnings- og helhedsorienteret tankegang, hvor den overordnede strategi kan implementeres i den daglige drift
Ambitiøs og har lysten til at skabe succes
Er god til at samarbejde i dagligdagen med kollegaer på tværs af funktioner
Kunne trives i en hverdag som er omskiftelig og hvor der handles hurtigt og ikke være bange for at give en hånd med når der er behov for det


Løn efter kvalifikationer, der tilbydes en god pension og sundhedsforsikring.
Tiltrædelse: Efter nærmere aftale
Arbejdstiden: 10.00 – 17.30 samt ca. hver anden lørdag

Ansøgningsfrist: 31/3- 2024, men send gerne ansøgning med det samme idet vi løbende vurderer ansøgerne.
Henvendelser angående stillingen kan rettes til Janus Mortensen på telefon 75893395.
Ansøgning og CV sendes til jm@interiorshop.dk i PDF format.


Instagram shopping #interiorshop.dk
×
Senest sete
Gemt
×
Vis alle