Y-stolen CH24 fra Carl Hansen & Søn har været i produktion siden 1949 og er designet af Hans J. Wegner, som har formået at skabe et folkekært design. Spisebordsstolen bliver hele tiden videreudviklet i forskellige variationer, for at opretholde det stilfulde og tidsløse møbel. Y-stolen er fremstillet af massivt træ med håndflettet sæde af papirgarn og fås i mange smukke varianter og er velkendt med sit karakterisktiske Y-formet ryglæn.
Spisebordsstolen fås her i en smuk Olieret Mahogni variant, som er fremstillet af massivt FSC®- Certificeret Mahogni med flet i naturfarvet papirgarn, som giver stolen et skarpt og udtryksfuld udseende. Perfekt til brug i både spisestuen, dagligstuen, køkkenet eller på det større kontor.