Poul Henningsens PH 2/1 bordlampe er designet for Louis Poulsen og er en af hens mest velkendte og ikoniske lampedesigns. Bordlampen PH 2/1 er en del af hans 3 skærmssystem, som blev designet tilbage i 1925. Bordlampens skærmssystem blev fremstillet med henblik på at skabe et behageligt og blændfrit lys.
Bordlampens skærme er fremstillet af mundblæst opal glas og stellet er højglansforkromet. PH 2/1 lampen fås også i messing og sort metalliseret stel. Den øverste skærm på 2/1 lampen måler en diameter på Ø20 cm. Selve lampen har en højde på 35,5 cm med en fod der måler Ø 12cm. En vaskeægte klassiker der aldrig går af mode.