FDB Møblers C35C spisebord, designet af Poul M. Volther, er skabt tilbage i 1957. Spisebordets filosofi var, at det skulle passe sammen med de øvrige FDB møbler, men det skulle også være tidsløst, enkelt og stilrent. FDB Møbler har uden tvivl været tro mod denne filosofi.
Spisebordet er designet med fokus på at skabe et bord der har en lethed i sit udtryk. Benene der hælder ud af, bidrager med denne lethed og samtidig øger stabiliteten i bordet. Bordet måler længde 220 cm og dybde 95 cm og med disse mål er det skabt til 8 personer og passer derfor helt perfekt ind i spisestuen eller køkkenet.